Torsdag den 28. maj kan ARoS' museumsdirektør, Erlend Høyersten, tænde sit tv - hvis han har sådan et - og se fodbold fra Superligaen, når AGF fra Aarhus - hvor også ARoS hører til - spiller hjemme mod Randers FC.
Men at dansk topfodbold vender tilbage, er direktøren ikke helt tilfreds med. I hvert fald ikke i sammenligning med, at de danske museer fortsat må holde lukket, mens det meste af landet er ved at åbne op igen. Det gør Erlend Høyersten klart i et interview, der er bragt i Berlingske mandag. Han er rigtig ked af, at kulturen med museerne i front ikke kan åbne endnu.
Læs også:FC Midtjylland-talent misser resten af sæsonen
- Jeg er overrasket over, at man på Christiansborg lever så langt væk fra virkeligheden, og hvad der optager danskerne. Vi har på ARoS for eksempel årligt flere besøgende, end FCK har på sit stadion. Alligevel åbner man Superligaen. I Tyskland og Italien begynder man at åbne museerne. Danmark er i praksis en kulturnation, men nu vælger regeringen at sige, at det er vi ikke. Én ting er, at politikernes handlinger i forhold til kulturlivet kommer sent, men noget andet er retorikken, som sætter sig i hovedet på mennesker, siger ARoS' direktør til avisen.
Det er lidt som at sammenligne æbler og pærer, for dansk topfodbold spilles udendørs og uden tilskuere, mens de fleste museer er indendørsaktiviteter, der kræver besøgende. Der er næppe meget ved at åbne ARoS eller andre museer, hvis der ikke må komme gæster, hvor Superliga-klubberne trods alt kan klare sig med tv-penge.
Læs også:Transferkongerne: Hovedstødsmonster gav russiske millioner i kassen
I 2019 havde ARoS 718.061 besøgende - så mange tilskuere havde FC København ikke på hjemmebane i sidste sæson, men FCK ejer også Parken og udlejer stadion til blandt andre landskampe, pokalfinalen og koncerter.
FC København vender tilbage i aktion 1. juni med en kamp ude mod Lyngby Boldklub - uden tilskuere på stadion. Det opgør kan ses ses i tv.
Læs også:Tidligere FCK'er på vej tilbage fra skade: Han har set uforskammet godt ud
Læs også:Robert Skov om FCK-tiden: Der er bare forskel på København og Jylland
Læs også:Borgmester om mesterskabsfejring: Vi venter lige og ser