Video : Tipsbladet
Superliga

Morten Olsen til Bendtner: Altid nogle der ikke bryder sig om træneren

Tidligere landstræner Morten Olsen giver Nicklas Bendtner råd med til en træner-karriere.

Den tidligere danske landstræner Morten Olsen kommer med gode råd til Nicklas Bendtner, hvis han vil gøre alvor af at forfølge drømmen om at gå trænervejen. Det gør Morten Olsen til eb.dk.

Nicklas Bendtner luftede forleden tanken og drømmen om en dag at blive fodbold-manager. En drøm som han håber bliver en realitet inden han bliver 40-45 år, som citatet lød i tv-serien Bendtner og Philine. 

Siden har blandt andre FCK-manager Ståle Solbakken kommenteret positivt på Bendtners drømme, og nu er det tidligere landstræner Morten Olsens tur. 
Olsen var manden, der sørgede for masser af Bendtner-succes på landsholdet, og han giver gerne et råd eller flere med på vejen til Nicklas Bendtner. 

- Vær autentisk og lad være at bære maske. Det har altid været et godt råd for mig. Du skal kunne være i jobbet og samtidig være dig selv. Det er den person, som andre så skal se det fine ved.

- Der vil altid nogle, også spillere, der ikke bryder sig om det menneske eller den træner. Men sådan er det at være ansvarshavende, siger Morten Olsen til eb.dk.

Læs også:Ekspert: FC København skal skille sig af med disse tre spillere

Nicklas Bendtner har været uden klub siden FC København ikke forlængede angriberens kontrakt i vinterpausen, og med corona-pausen ud over hele Europa, er det ikke blevet nemmere at finde en ny arbedsgiver - hvis det da er tanken hos Nicklas Bendtner, der i december sagde:

- Nu vil jeg tænke mig rigtigt godt om i forhold til min fremtid og mærke grundigt efter, om jeg skal forsøge et nyt eventyr i fodboldverdenen eller sige stop og tage hul på nogle nye eventyr i tilværelsen.

Siden har han altså optaget doku-serien Bendtner og Philine med sin kæreste, men endnu er der ikke kommet nogen officiel meddelelse om, at karrieren er indstillet. 

Nicklas Bendtner er 32 år

Læs også:Fifa-boss advarer om for tidlig genstart: Det vil være uansvarligt

Læs også:Hvem har flest udlændinge i Superligaen - her er opgørelsen

Læs også:AGF hjemsender spillertrup og trænerstab

Læs også:Claus Thomsen uenig med Mads Davidsen: Vi er i toppen af Europa