Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Tidligere FCK-profil stopper karrieren - afløses af dansker

Johan Wiland indstiller sin aktive karriere - han afløses af David Ousted i Hammarby, skriver svensk medie.

Johan Wiland stopper sin aktive karriere, og hans afløser i Hammarby bliver David Ousted, skriver FotbollDirekt.se.

39-årige Johan Wiland har i et stykke tid været i tænkeboks i forhold til fremtiden, og nu forlyder det altså, at den svenske veteranmålmand er nået frem til at indstille sin aktive karriere - en karriere, der blandt andre bragte ham til FC København.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Krummer i Brøndbys talenter

Johan Wiland nåede at spille lige under 200 kampe for FC København, som han repræsenterede fra 2009 til 2015, og svenskeren vandt fire danske mesterskaber og tre pokaltitler med løverne. Han vogtede også målet i flere store Champions League-kampe.

I sidste sæson tørnede Johan Wiland ud for Hammarby, og Stockholm-klubben blev altså hans sidste i karrieren. Her afløses han af David Ousted.

Læs også:OB-debutant om banen: Jeg følte mig som Bambi på glatis

Den tidligere Randers-keeper, der har opholdt sig i USA i en årrække, har på det seneste trænet med i Hammarby, og ifølge FotollDirekt.se skriver han også under på en kontrakt med den svenske klub. 

Hammarby har indkaldt til pressemøde mandag klokken 14, og her ventes klubben at offentliggøre aftalen med David Ousted samt tage afsked med Johan Wiland. 

Læs også:Torsdag kommer VAR til Danmark: Sådan bliver det i Parken

Læs også:Tangerede Superliga-rekord: Får ikke samme chancer som i de unge år

Læs også:Lyngby-profilens dom: Det er det vildeste, jeg har prøvet i fodbold