Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: SønderjyskE henter Panathinaikos-spiller

SønderjyskE lejer midtstopperen Theofanis Mavrommatis, skriver græsk medie.

SønderjyskE har ladet Kees Luijckx blive hjemme fra klubbens træningslejr, fordi han nærmer sig et skifte til en ny klub, og onsdag formiddag fastslog sønderjydernes sportschef Hans Jørgen Haysen over for tipsbladet.dk, at det er muligt, at klubben henter en afløser, hvis den helt rigtige mulighed byder sig til.

Det ser den ud til at have gjort i Grækenland.

Læs også:Transferkabale gik op i SønderjyskE: Nu skal "AK" vise fodbold-Danmark

Det græske medie sport-fm.gr skriver, at SønderjyskE henter 23-årige Theofanis Mavrommatis, der til dagligt tørner ud for storklubben Panathinaikos, hvor han dog kun har spillet 45 minutter i ligaen i denne sæson. SønderjyskE lejer angiveligt forsvarsspilleren for resten af indeværende sæson. 

I alt står Mavrommatis, der er tidligere U21-landsholdsspiller, noteret for 24 kampe for Panathinaikos. Grækeren huserer i det centrale forsvar præcis som Kees Luijckx, der ventes at færdiggøre et skifte i nærmeste fremtid.

Læs også:OB-boss om nyindkøb: Han kan spille flere positioner i angrebet

SønderjyskE-truppen befinder sig lige nu i luften på vej til Belek, hvor den står på træningslejr de kommende otte dage. Det kan meget vel blive med et nyt medlem af truppen. 

Læs også:SønderjyskE-boss jubler over ny spiller: Han har et vanvittigt potentiale

Læs også:Efter 23 år i Silkeborg: Derfor skifter Simon Jakobsen til Hobro

Læs også:AaB afviser at møde kinesere grundet Coronavirus