Brian Priske har været en stor succes i FC Midtjylland, siden han overtog fra Kenneth Andersen tidligere på sæson, og det har man bemærket i udlandet.
Her leder Standard Liege efter en ny cheftræner, og belgierne har allerede henvendt sig til Priske. Det skyldes, at Michel Preud'homme efter sigende har tænkt sig at fratræde sin stilling som manager for klubben.
Læs også:FCN-chef om ombejlet stortalent: Han har ikke travlt
Sådan skriver HLN.
Ifølge det belgiske medie var Brian Priske øverst på Standard Lieges ønskeliste, men han valgte at takke nej til tilbuddet, fordi han gerne vil modnes yderligere i Midtjylland, inden han drager mod udlandet.
Læs også:FCN og FCM knælede: Vi er begge meget multikulturelle
Maccabi Tel Aviv-træner Vladimir Ivic samt Felipe Mazzu, der tidligere har stået i spidsen for Genk, har også været på Standard Lieges ønskeliste.
Det samme gælder den tidligere belgiske landstræner, Marc Wilmots.
FC Midtjylland fører 3F Superligaen med 65 point efter de første 26 spillerunder.
Brian Priske har selv en fortid som spiller i Belgien. Han tørnede ud for både Genk og Club Brügge.
Læs også:Stages mesterskabsdrøm lever endnu: Vi skal gå efter det
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 26. runde
Læs også:SønderjyskE forlænger med lejesvende - fortsat uvished om én spiller