Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Konfliktområde afskrækkede Kamil Wilczek

Der var flere klubber ude efter Kamil Wilczek, som i sidste ende valgte at tage til Tyrkiet.

I starten af januar fastslog Brøndby IF's fodbolddirektør Carsten V. Jensen, at Kamil Wilczek havde aftjent sin værnepligt i klubben og var klar til at blive solgt. Det blev han så onsdag eftermiddag - til den tyrkiske klub Göztepe.

Her har Superligaens topscorer underskrevet en kontrakt på halvandet år med option på yderligere et år.

Læs også:Sportsøkonom om Brøndby: Det er dyrt at spille sig op i top 3

Ifølge det polske medie sport.pl indkasserer Kamil Wilczek - ikke overraskende - en markant lønforhøjelse ved at bytte Brøndby IF ud med Göztepe, og det var ikke nogen hemmelighed, at økonomien spillede en væsentlig rolle for angriberen, der fyldte 32 tidligere på måneden. Men Wilczek har også haft andet end kroner og ører at tage stilling til.

Samme medie skriver, at der også var bud efter polakken fra et arabisk land, som ligeledes var klar til at fylde godt i lønningsposen, men Kamil Wilczek ville ikke flytte sin familie til et område, der aktuelt er præget af uro på grund af konflikten i Iran og Irak. 

Læs også:Brøndby offentliggør "CVs" og nøglemedarbejderes løn

Også kinesiske klubber henvendte sig til Brøndby IF angående Kamil Wilczek, men det blev altså Göztepe, der løb med angriberen, som i 163 kampe scorede 93 mål for de blå-gule.

Kamil Wilczek trænede for første gang med i Göztepe torsdag formiddag. 

Læs også:Jan Bech Andersen: Inden for fem år skal Brøndby kæmpe med om mesterskabet

Læs også:Svensk medie: Brøndby lurer på Gent-spiller

Læs også:Avis: Så meget får Brøndby for Kamil Wilczek