Tirsdag blev Superliga-klubben Brøndby IF sat i forbindelse med den 18-årige svenske angriber Oskar Fallenius, og onsdag bliver klubben fra den københavnske vestegn sat i forbindelse med en norsk midtbanespiller.
Der er tale om talentet Kaloyan Kalinov Kostadinov, som Brøndby er en af flere klubber, der jagter. Det skriver det store norske medie Aftenposten.no.
Læs også:AaB uden kompromis mod FCK: En hård spillestil
Midtbanespilleren fra Sandnes Ulf er bare 17 år og fylder 18 i juli. Han har allerede første kampe på førsteholdet i den norske klub, og præstationerne har bragt større klubber forbi for at se nærmere på spilleren fra en klub, der ligger i den næstbedste norske række. Udover Brøndby ser eksempelvis også Molde nærmere på spilleren.
Ifølge avisen ligger der allerede et konkret bud på midtbanespilleren - dog fremgår det ikke, hvem der har sendt det bud.
Interessen for Kaloyan Kalinov Kostadinov er steget støt den seneste tid, efter midtbanespilleren var med U18-landsholdet på tur i februar. Her var han en af dem, der præsterede bedst.
Læs også:AGF-back så chancer til syve-otte mål: Vi var klasser bedre end Esbjerg
Nordmanden har fem førsteholdskampe på cv'et indtil videre, og så har han ni ungdomslandskampe.
Kontrakten mellem Sandnes Ulf og Kostadinov løber ud ved årsskiftet.
Læs også:Se vanvidstacklingen her: Dauda får hverken gult eller rødt
Læs også:Avis: Danmark skal møde endnu en modstander før EM-slutrunden
Læs også:Magnus Kofod kender nøglen til sejr mod Brøndby