Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: AGF får afvist forhøjet bud på australsk midtbanespiller

Superliga-klubben forsøger at få fingrene i midtbanespiller Keanu Baccus, men AGF's bud på australieren bliver afvist.

De har forsøgt flere gange, og også seneste forsøg på at købe australske Keanu Baccus er endt med en skuffelse for Superliga-klubben AGF.

Det er det australske medie The Sydney Morning Herald, der fortæller, at AGF har forhøjet buddet på midtbanespilleren til lidt mere end 1,6 millioner danske kroner, men at Western Sydney nok en gang har afvist tilbuddet på U23-landsholdsspilleren.

Ifølge det australske medie kræver Western Sydney omkring 4,6 millioner kroner for midtbanespilleren, men det er en pris, som AGF næppe vil betale. Indtil videre kræver den australske klub altså mere, og det bliver interessant at se, om AGF vender tilbage med et nyt bud på Keanu Baccus.

Ifølge mediet presser midtbanespilleren også selv på for at komme til Europa og Aarhus, og han er angiveligt sur over, at seneste bud fra AGF er blevet afvist.

Interessant er det, at den australske spillerforening angiveligt er på vej ind i sagen for at finde en løsning. Sydney Morning Herald skriver, at PFA i Australien ofte spiller en rolle, når det kommer til transfers af spillere.

AGF-sportschef Peter "PC" Christiansen var i Australien i december, hvor han blandt andet så nærmere på Keanu Baccus, 21 år.

Læs også:Medie: Dansk klub har budt på 25-årig australier

Det første AGF-bud var angiveligt på godt 1,2 millioner kroner plus videresalgsklausuler, så den danske klub har indtil videre hævet buddet med 400.000 kroner.

Keanu Baccus er lige for tiden med det australske U23-landshold, der spiller asiatiske mesterskaber. Det er han sammen med AGF'erne Alex Gersbach og Zach Duncan.

Læs også:AGF jagter stadig midtbanemand - men vil ikke betale udbudsprisen

Læs også:Medie: AGF-emne koster lidt mere end 4,5 millioner kroner

Læs også:Medie: Australsk klub afviser at sælge til AGF

Læs også:Medie: AGF kigger på australsk midtbanespiller