Brøndby IF har revanche til gode, når holdet får besøg af SønderjyskE i pokalturneringen onsdag aften. Da holdene mødtes for en måned siden, vandt de lyseblå nemlig 2-1 på mål af Christian "Greko" Jacobsen og Patrick Banggaard.
Holdets forberedelser har dog i endnu højere grad handler om sig selv end om SønderjyskE. Det fortæller Andreas Maxsø forud for aftenens opgør i Sydbank Pokalens fjerde runde.
Læs også:Stor bét for Brøndby: Midtbanemotor skal opereres efter slem skade
- Vi kom ikke så godt fra start mod Randers, og det skal selvfølgelig være anderledes i dag. Vi har haft mest fokus på os selv, og hvad vi skal gøre. Vi har selvfølgelig haft noget analyse af, hvordan SønderjyskE spiller, men det vigtigste er os selv - hvad vi kan gøre bedre. Og så har vi arbejdet på at blive skarpere i de mønstre, vi gerne vil spille bolden rundt i. Truppen er inde i en fremgang, og det kan man tydeligt mærke, siger han til brondby.com.
"Ikke så godt" er den pæne version af Brøndbys start mod Randers FC i søndags. Maxsø og co. var bagud 2-0, inden der var spillet 16 minutter. Til gengæld lykkedes det med at vende kampen og vinde 5-2.
Læs også:SønderjyskE-profil skadet: Ude i op til fire uger
Det havde de ikke mindst Kaml Wilczek af takke for. Anføreren scorede til både 2-1 og 2-2, men blev også udvist i kampens overtid. Dermes afsoner han karantæne i Superligaen, men kan godt spille mod SønderjyskE i pokalturneringen.
Pokalkampen i Brøndby er ikke aftenens eneste. Viby IF møder Randers FC, og HB Køge møder AaB, mens yderligere to opgør venter i morgen: FC København - FC Nordsjælland og AGF - OB.
Læs også:Randers bruger førstekeeper i pokalen: Ingen grund til at løbe nogen risiko
Læs også:Brøndby-stopper: Vi skal trykke mere på speederen i anden halvleg
Læs også:Superligaens bedste: To profiler deler førstepladsen