Video : Tipsbladet
Superliga

Markant nyhed fra FC København: Kaptajnen har forlænget sin aftale

FC København har forlænget aftalen med kaptajn Carlos Zeca.

Ståle Solbakken og FC København kan godt trække på smilebåndet, for efter en periode med forhandlinger har den dygtige midtbanespiller Carlos Zeca sat sin signatur på en forlængelse med de danske mestre.

Det oplyser FC København på sin hjemmeside.

Den 31-årige midtbanespiller, der også er anfører for klubben, har vist sig at være utrolig vigtig, og forlængelsen betyder nu, at man har ham på kontrakt frem til sommeren 2023 - altså næsten fire år. Den tidligere aftale stod til at løbe ud i sommeren 2021.

Læs også:To FCK'ere skal være med til at sikre svensk EM-billet

- Jeg føler mig som en del af familien i FCK. Jeg elsker klubben, byen og fansene, der har fået mig til at føle mig hjemme og vist mig stor kærlighed, ligesom alle i klubben har åbnet deres hjerter for mig, siger Carlos Zeca til FC Københavns hjemmeside og forklarer:

- Det har været nogle af de bedste år i min karriere indtil nu, og jeg er meget stolt over, at jeg skal være her i mange år endnu.

Og ambitionerne er fortsat høje for Carlos Zeca.

Læs også:Tæt på udsolgt: Folk strømmer til topbrag i Superligaen

- Vi har store mål sammen, og jeg er stadig meget sulten efter at vinde titler og spille med i de største turneringer med FCK. Vi er en international klub med fantastiske spillere, og vi skal opnå store ting sammen. Jeg glæder mig meget over, at vi er blevet enige om den nye aftale.

Indtil videre har Zeca spillet 73 Superliga-kampe for FCK - der er med forlængelsen in mente mange flere i vente.

Læs også:Nelsson før vigtigt Europa League-opgør: Vi står med gode muligheder

Læs også:FC København henter islandsk teenager: Debuterede som 13-årig

Læs også:Dansk målmand med Premier League-fortid prøvetræner i svensk klub