Video : Tipsbladet
Superliga

Marcondes vil finde sit gamle jeg i FCM

Emiliano Marcondes er tilbage i Superligaen på en lejeaftale. Og FCM får en sulten spiller, der er ivrig efter at vise sit gamle niveau, siger Marcondes

Mandag aften præsenterede FC Midtjylland Emiliano Marcondes, som klubben har lejet i Brenford for resten af sæsonen. Marcondes har været i Brentford i godt og vel halvandet år, men ovenpå både op og nedture, skal offensiv-spilleren nu finde sit gamle niveau for ulvene.

- Der har været mange overvejelser. Jeg har haft nogle gode samtaler med Thomas Frank og Rasmus Ankersen, og min agent selvfølgelig. Det har været nogle hektiske dage, men jeg er rigtig glad for min beslutning og glæder mig meget til at komme i gang, siger Marcondes til FCM TV.

Emiliano Marcondes har i de 18 måneder, han har spillet for Brentford ikke scoret i 31 kampe, men det hæmmer ikke den 24-årige - tværtimod er han motiveret, for at løfte sit niveau.

- Det er en sulten spiller (om den spiller han er red.), som har haft op og nedture i Brentford, men jeg står her stadig, selvom jeg har været skadet over to gange og været lidt ude og inde af holdet, siger Marcondes, og fortsætter:

- Jeg har stadig mod på at komme hjem at gøre det, jeg gjorde i Superligaen tidligere.

Marcondes må dog vente lidt endnu med at vise, hvad han kan, da landsholdspausen huserer i Superligaen. Næste kamp for FCM er d.15 september, hvor man gæster Lyngby.

Læs også:Marcondes tæt på at lukke døren til Brøndby

Læs også:Marcondes føler sig smadret af AGF-spillere: Ville aldrig spille for det hold

Læs også:Stort Marcondes-interview: Jeg er startet fra nul igen

Læs også:Marcondes-interview: Var lige ved at græde efter Brentford-bommert

Læs også:Marcondes om FCM-skifte: Har haft gode samtaler med Frank og Ankersen