Video : Tipsbladet
Superliga

Malmö-AC om Niels Frederiksen: Jeg fik så meget tillid fra ham

Anders Christiansen havde det svært om ungdomsspiller, men da han fik Niels Frederiksen som træner, kom vendepunktet.

I dag regnes Anders Christiansen som en af de allerbedste spillere i Allsvenskan, og han er med jævne mellemrum udtaget til landsholdet. Han har været professionel i Danmark, Italien og Sverige, og han har flere trofæer med Malmö FF på cv'et.

Men som ungdomsspiller havde han det svært. Især i U17-tiden fik han meget lidt spilletid. Det ændrede sig dog, da han fik Niels Frederiksen som træner. Det blev vendepunktet for "AC".

Læs også:Brøndby-træner peger på sløseri som årsag til lang kamp

- Den tillid, jeg fik fra ham, var noget, jeg aldrig ville bryde. Jeg arbejdede så hårdt, at jeg i løbet af en forårssæson tog så mange skridt, at jeg fik fra knap nok at spille for U17 til at være stamspiller for U19. På 10 kampe lavede jeg måske 10 mål og fem assists, siger Anders Christiansen til Fotbollskanalen.

Det var også under Niels Frederiksen, at "AC" fik et gennembrud på førsteholdet. Danskeren bed sig fast i foråret 2010, hvor klubben stadig var i NordicBet Ligaen, og med oprykningen til Superligaen gik Anders Christiansen også fra at være relativt ukendt til at blive en god Superliga-spiller under Niels Frederiksen, der var træner for LBK.

Læs også:Hobro-spiller om trist 2019: Uheld på uheld og en smule dumhed

Siden skiftede den nu 29-årige dansker videre til FC Nordsjælland, inden han fik chancen i udlandet, hvor han udover tiden i Malmö FF har spillet for italienske Chievo og belgiske Gent.

Niels Frederiksen har udover Lyngby stået i spidsen for Esbjerg fB og det danske U21-landshold. Han er i øjeblikket cheftræner i Brøndby IF.

Læs også:Brøndby-spiller ude mod Skive: Er blevet far

Læs også:Niels Frederiksen ændrer på Brøndby-holdet efter dårlig præstation

Læs også:Brøndby IF sparer tre profiler mod Skive