Mads Davidsen har de seneste måneder været tilknyttet Brøndby IF som strategisk rådgiver og konsulent, men det slutter til november.
Det fortæller den danske fodboldtræner og klubkonsulent til BT.
Læs også:Brøndby-talent: Føler, at jeg er kommet tættere på startopstillingen
Davidsen flytter i stedet til Malaga, hvor han skal studere den spanske fodboldkultur og operere globalt som konsulent.
Ifølge BT er Davidsen blevet tilbudt en ledende stilling i to danske klubber, som han har takket nej til. Den tidligere tekniske direktør i Shanghai SIPG afviser dog ikke, at han på et tidspunkt kan blive fristet af en permanent rolle.
Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvem bliver vindere og tabere i TV-lotteriet?
- Selvfølgelig kan jeg blive fristet af den helt rigtige klub i det helt rigtige miljø med de helt rigtige mennesker, i den rigtige rolle, der kun vil have mig på fuldtid, men jeg er meget afklaret om, hvad jeg vil og ikke vil. Og indtil videre trives jeg i konsulentrollen, hvor jeg både får masser af erfaringer, inspiration samt afdækket verdenskortet, lyder det.
Mads Davidsen oplyser desuden, at han har været relativt langt i forhandlingerne med en MLS-klub. Ifølge BT's oplysninger blev han tilbudt en rolle som sportsdirektør.
Læs også:Tidligere Brøndby-spiller fyret i belgisk klub
Læs også:Talentfuld islænding skal træne med i Brøndby IF
Læs også:Optakt: Lyngby BK - Brøndby IF