Video : Tipsbladet
Superliga

Målmandskamp i Horsens: Vi skal finde ud af, hvem der er bedst

Der er hård kamp om pladsen i målet hos AC Horsens, og opstarten skal Bo Henriksen bruge på at finde ud af, hvem der er bedst af de to førsteholdskeepere.

Der bliver hård kamp mellem keeperne Michael Lansing og Matej Delac i AC Horsens i denne opstart. Bo Henriksen er nemlig ikke sikker på, hvem der er bedst, så det vil AC Horsens' manager bruge opstarten og træningskampene på at få finde ud af. Det fortæller han i et interview med Horsens Folkeblad.

I efteråret var der spilletid til begge målmænd i Superligaen. Michael Lansing stod sæsonens første 14 kampe, men fik rødt kamp i kamp nummer 14, og så kom Matej Delac ind og afgav ikke pladsen, da Lansing vendte tilbage fra karantæne. Delac fik seks kampe fra start.

Bo Henriksen holder et vågent øje med begge keepere i opstarten.

Læs også:Ung Brøndby-målmand: Målet er at vogte målet på Brøndby Stadion

- Vi skal finde ud af hvem, der er bedst, men det bliver ikke kun afgjort af kampene. Vi kommer også til at kigge på vores træninger, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Horsens-chefen gav ikke meget væk i første testkamp mod SønderjyskE, hvor begge målmænd fik en halvleg. Det opgør endte i øvrigt 1-1.

Senere tirsdag spiller holdet næste testkamp, når Aarhus Fremad gæster Horsens. Derefter følger testkampe mod Hobro, Kristiansund BK og OB. Der ventes at blive arrangeret endnu en testkamp på træningslejren ud over opgaven mod Kristiansund, så der bliver altså rigeligt med kampe for de to målmænd til at overbevise manageren.

Læs også:Dansk målmandstalent: Vil spille i Championship i næste sæson

AC Horsens ligger før foråret i dansk fodbolds bedste række nummer 10 med 25 point. Det er tre flere end SønderjyskE, der er nummer 11, og der er otte point ned til Hobro på 12. pladsen. Horsens er bare tre point efter AaB, der ligger på sjettepladsen.

Første opgave i Superliga-foråret for Horsens er en kamp mod FC Nordsjælland på udebane.

Læs også:AGF tror på de unge: Ikke planen at gøre noget på målmandsfronten

Læs også:Efter Stephan Andersen-forlængelse: FCK-keeper får løbepas

Læs også:Viborg FF har amerikansk keeper til prøvetræning