Når AC Horsens-spillerne løber på banen mod FC Midtjylland den 1. juni, bliver det første gang siden marts, de skal i kamp. De fleste af de andre klubber har ellers spillet træningskampe, men det har Den Gule Fare ikke råd til. Det er der dog ikke noget at gøre ved, lyder beskeden fra Divisionsforeningen over for Politiken.
Det koster omkring en halv million kroner at teste godt 40 personer for coronavirus, har FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, fortalt. De penge sparer Horsens forud for Superligaens genstart.
Læs også:AC Horsens overvejer at droppe AGF-test: Det en dyr kamp
Selv om det alt andet lige forringer holdets konkurrenceevne, er det et vilkår, man må leve med, siger Claus Thomsen, der er administrerende direktør i Divisionsforeningen.
- Virkeligheden er nu engang sådan, at der er forskel på økonomien i klubberne. Nogen har bare flere midler end andre. Det er et vilkår, siger Thomsen til Politiken.
Alle Superliga-klubber skal have testet spillere, trænere og andre, der skal opholde sig på og ved banen. Det gælder både før turneringens genopstart og før testkampene.
Læs også:Sportschef afslører: Coronatest koster FC Midtjylland en halv million
Klubberne afholder sammen udgifterne til tests før og løbende hver uge, mens sæsonen står på, men det står dem frit for ikke at bruge pengene på at få spillere og trænere testet til træningskampe.
I Horsens' tilfælde går det dog også ud over AGF. Holdene havde planlagt en træningskamp, men den har Horsens måttet aflyse. I stedet spiller AGF en intern en af slagsen, inden holdet genåbner Superligaen mod Randers FC torsdag den 28. maj.
Læs også:Silkeborg klar til coronaprøver: 41 personer skal testes
Læs også:Randers-truppen bliver coronatestet i morgen - spiller testkamp fredag
Læs også:Også AGF inviterer til drive-in fodboldfest