Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngbys legendariske pølser er der stadig efter coronapausen

Selvom der er godt med regler, så kan man stadig få fat i Lyngby-pølsen, når holdet møder FC København.

Superligaen bliver ikke som den plejer, når den i den kommende uge bliver sat i gang igen efter coronapausen. Det gælder for spillerne, men også for de fans, som møder trofast op gang på gang for at støtte deres hold.

Nu er de nødt til at blive udenfor stadion, og derfor må man vinke farvel til øl, sodavand og pølser. Eller gør man? I Lyngby er det i hvert fald ikke et problem at få fingrene i de berømte pølser.

Læs også:Brøndbys sikkerhedschef: Meget bliver anderledes til vores kampe

Det melder klubben på dens officielle hjemmeside.

Derfor har klubben sammensat nogle pakker, så man kan få fat i dem. Heriblandt kan man købe en omgang på fem kilo Lyngby-pølser, som man kan smide i fryseren derhjemme, så man har nogle klar på grillen hver gang, holdet spiller.

Læs også:Målscorer Daramy: Føler jeg står udmærket

Dermed sikrer man sig, at lidt af det ekstra indhold, der er ved at følge med i Superligaen kan tages med hjem på bedste take away-stil, da det hele kan afhentes på Lyngby Stadion.

Som en lille krølle på halen har Lyngby desuden planer om at lave en såkaldt digital second screen-oplevelse, som de regner med at kunne løfte sløret for i løbet af næste uge forud for Superligaens genstart.

Læs også:Anyembe fik comeback: Det ser okay ud for os

Læs også:Solbakken: Det var på mange måder amatørernes aften

Læs også:Ståle efter uafgjort: Spillerne var på meget forskellige niveauer