Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby udlejer talent til 1. division: Der ligger stadig en fremtid for ham her

Emilio Simonsen skal spille hele 2020 i Nykøbing FC, som han netop er skiftet til på en lejeaftale. Lyngby har dog sikret sig mulighed for at tilbagekalde spilleren allerede til sommer.

156 minutters Superliga-fodbold på et halvt år er for lidt. I hvert fald for Emilio Simonsen, som nu skifter fra Lyngby Boldklub til Nykøbing FC på en lejeaftale. Formålet er at få mere spilletid.

Lejekontrakten gælder for resten af 2020, men Lyngby har skrevet en tilbagekaldsklausul ind i den. Dermed kan klubben hente ham hjem allerede til sommer, hvis hans udvikling går så hurtigt, at han kan gøre sig gældende i kongeblåt et halvt år før planen.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

- Vi har en stærk tro på Emilios evner, og han har et stort potentiale. Derfor skal det også ses som et aktivt lejemål, hvor Emilio får mulighed for noget erfaring og spilletid, som han har brug for, men der ligger stadig en fremtid for ham i Lyngby Boldklub, hvor det allerede kunne blive til sommer, siger sportschef Birger Jørgensen i en pressemeddelelse.

- Indtil videre er vi imidlertid glade for aftalen med Nykøbing, og de får en sulten spiller, der er klar på at give den gas fra dag ét.

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

20-årige Emilio Simonsens kontrakt med Lyngby varer til sommeren 2021, og der resterer således et halvt år af den, hvis han bliver i Nykøbing i hele kontraktperioden.

Den unge offensivspiller fik kun seks ligakampe i efteråret, mens han i sidste sæson spillede 16 kampe for Lyngby i 1. division. Han har stadig til gode at markere sig som fast mand gennem længere tid.

Læs også:Lyngby-chef efter pokalexit: Det er en tom følelse

Læs også:Overraskelse i Lyngbys trup

Læs også:Lyngby-spids tilbage i truppen til Brøndby-kamp