Kampen om Rezan Corlus kvaliteter fortsætter.
Corlu blev i sommer udlejet fra Brøndby til Lyngby for hele sæsonen med en option på et køb. Men siden har Brøndby forlænget spillerens kontrakt med et signal om, at han skal tilbage i den gule trøje.
Læs også:Lyngby beholder islandsk målmand
Corlu var en klar profil på et Lyngby-holder der overraskede positivt i efteråret og bidragede blandt andet med fire scoringer og seks assists, men forlængelsen i Brøndby åbnede på samme tid op for, at Brøndby vil hente Corlu tilbage allerede nu.
Spilleren selv har ikke lagt skjul på, at han meget gerne vil tilbage til Brøndby allerede nu, men indtil videre regner man i Lyngby med, at Corlu gør sæsonen færdig i den kongeblå trøje.
Læs også:Lyngby-målmand vender skadet hjem fra lejeophold
Sportschef Birger Jørgensen har været fremme og gøre det klart, at der endnu ikke er nogen forhandlinger med Brøndby i forhold til at afbryde lejeaftalen med Corlu her og nu. Af samme årsag regner cheftræner Christian Nielsen da også med, at Rezan Corlu er Lyngby-spiller også i foråret.
- Det er ikke i mine hænder, og kommer det rette bud, er vi en sælgende klub. Det ved alle. Men vi forholder os til, at Brøndby indtil nu ikke har været på banen, så intet indikerer, at han ikke spiller her i foråret, siger Nielsen til bold.dk.
Til trods for tovtrækkeriet og forskellige interesser har Rezan Corlu af flere omgange slået fast, at hvis det ender med, at han må blive i Lyngby for resten af sæsonen, vil det blive med en 100 procent dedikation til holdet, der indleder foråret som nummer otte i Superligaen.
Læs også:Har stået uden klub i halvandet år: Næstved tester tidligere Superliga-angriber
Læs også:Succesfuld Lyngby-lejesvend slår fast: Jeg vil hjem til Brøndby
Læs også:CV om Corlu: Kan da godt savne en tilbagekaldsklausul