Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-spiller uenig i straffesparksdom: Kan ikke selv se det

Kasper Enghardt begik straffespark mod Brøndby, men han var ikke enig i dommerens beslutning.

Brøndby IF løb med en 3-0-sejr, da de gæstede Lyngby BK søndag aften, men de blågule førte blot med ét mål med knap tyve minutter igen.

Her blev Brøndby IF dog tildelt et straffespark efter en duel mellem Lyngbys Kasper Enghardt og Brøndbys Dominik Kaiser, hvor dommeren altså vurderede, at Lyngby-stopperen begik straffespark. Det scorede Kamil Wilczek på, og umiddelbart efter lukkede Dominik Kaiser kampen med sin scoring til 3-0.

Læs også:Brøndby-back hylder målscorere: De dominerer jo bare ligaen

Straffesparket skulle dog ikke være dømt, mener Kasper Enghardt.

- Det synes jeg jo ikke selv. Nu siger han godt nok, at jeg laver benspænd, men det kan jeg ikke selv se. Han kan måske dømme det på et skub i ryggen, men jeg synes, at det er lidt lidt, og det er ærgerligt, at det er det, der lukker kampen, siger Kasper Enghardt til 3+ og tilføjer:

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Lyngby BK tog imod Brøndby IF

- Vi giver det lige et skud lige efter, men de er hurtige til at lukke den til 3-0. Og så ved vi godt, at det er slut. Vi ville give det et skud, snakkede vi om i pausen, og det gjorde vi, indtil vi laver et dumt straffe.

Efter nederlaget er Lyngby BK nummer 10 i Superligaen med 16 point efter 13 kampe.

Læs også:Bedst og værst: Topscorer Wilczek sørgede for ny Brøndby-sejr

Læs også:Kontant Stage efter 3-1 sejr: Alt i alt godkendt

Læs også:Sprudlende FC Nordsjælland sætter Sønderjyske på plads