Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby forlænger med U-landsholdsspiller: Vi forventer os meget af ham

Filip Panjeskovic har forlænget kontrakten med Lyngby Boldklub. Den løber nu til sommeren 2022.

Bare fordi der ikke bliver spillet nogen kampe i øjeblikket, behøver sportscheferne jo ikke ligge på den lade side. Således heller ikke i Lyngby BK, hvor Birger Jørgensen har sikret en ny kontrakt med en af klubbens talenter.

Filip Panjeskovic er 17 år gammel og optræder til daglig på klubbens U19-hold og det danske U17-landshold. Med forlængelsen er det meningen, han skal mere ind omkring Superliga-truppen.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

- Filip er seneste skud på stammen af talentfulde forsvarsspillere, som vi er lykkedes med at udvikle på vores akademi. Han er en rigtig spændende og moderne forsvarsprofil, som vi forventer os meget af, og som vi er glade for at have forlænget med, siger sportschef Birger Jørgensen til Lyngbys hjemmeside.

- Filip har et stort potentiale, og vi har en stor tro på, at Filip kan tage de næste skridt i sin udvikling hos os. Nu skal vi sammen arbejde videre på at tage de næste step ind omkring førsteholdet, og vores nye aftale til 2022 giver god arbejdsro til at holde snuden i sporet og få forløst potentialet.

Læs også:Alvorlig situation: Når SAS fyrer 5000, er Superligaen ikke sikker

Panjeskovic har endnu sin debut for Lyngbys førstehold til gode. Til gengæld har han spillet en enkelt kamp for reserveholdet. Det var i oktober mod FC Københavns ditto. Han er i alt noteret for 16 U-landskampe.

Han skal nu deltage i "mere regelmæssige træningspas" med Lyngbys førstehold, skriver klubben.

Den nye kontrakt løber til sommeren 2022.

Læs også:Endnu en klub tilbage i træning: Lyngby tror på snarlig Superliga-genstart

Læs også:Smittefaren er størst på midtbanen - mindst i defensiven

Læs også:Klubboss: Situationen svarer til at spille seriekamp, men have Superliga-udgi...