Sidste år vandt Vendsyssel FF en plads i Superligaen med Lyngby BK, men i år stod sjællænderne inden returopgøret i førerposition til at komme med i landets bedste række. 2-1 vandt Lyngby BK på hjemmebane i den første kamp, og det skulle Vendsyssel FF prøve at komme tilbage fra i dag.
Kampen startede relativt kontrolleret, hvor begge mandskaber forsøgte at stå solidt defensivt. Første chancer kom på et Vendsyssel-indlæg efter ti minutter, som Alhaji Kamara ikke fik ordentligt træf på.
Bare et minut senere blev Jeppe Kjær sendt afsted på en friløber, og han satte den sikkert ind til 1-0. Det var dog Vendsyssel FF, som sad på det meste af spillet.
Kort inde i anden halvleg så Superliga-billetten ud til at blive sikre for Lyngby BK, da et indgreb oppe i angrebet gjorde Adnan Mohammad fri på kanten af feltet, og han fik sparket bolden i mål til 2-0.
På dette tidspunkt skulle Vendsyssel FF score fire gange for at blive samlet vinder. Efter 65 minutter fik de tildelt et straffespark, hvor Jon Thorsteinsson fik reduceret, men det virkede stadig som en håbløs mission at sikre overlevelse.
Fem minutter før tid fik Tiemoko Konaté udlignet til 2-2 på en afslutning, han fik følt ind i nettet, men lige lidt hjalp det, for kampen endte uden flere mål.
Dermed vinder Lyngby BK samlet med 4-3 og kan nu se frem til at spille Superliga næste år. Vendsyssel FF rykker ned i 1. division.