Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-boss i kamp med sværvægtere om at blive Årets Træner

Christian Nielsen, David Nielsen, Ståle Solbakken og Åge Hareide skal dyste om at blive Årets Træner i Danmark.

Lyngby Boldklubs succestræner Christian Nielsen førte i 2019 De Kongeblå fra en placering i bunden af NordicBet Ligaen til en solid midterplacering i Superligaen, og for det imponerende stykke arbejde er han nu blevet nomineret som Årets Træner i Danmark.

I kategorien er Christian Nielsen oppe mod nogle af de absolutte sværvægtere på det danske trænermarked. De tre øvrige nominerede er således FCK-manger Ståle Solbakken, landstræner Åge Hareide og AGF-træner David Nielsen.

Læs også:FC Midtjyllands storindkøb før forårsstarten: Vi er, hvor vi skal være

Åge Hareide kan efterhånden bryste sig af en lang stime som ubesejret med det danske landshold, og nordmanden indfriede det ultimative mål ved kvalificere Danmark til EM-slutrunden til sommer. 

Ståle Solbakken førte FC København til et dansk mesterskab og en plads i Europa League-gruppespillet, mens David Nielsen i AGF ser ud til at have vækket en sovende kæmpe i dansk fodbold.

Læs også:FC Midtjylland er i dialog med Brøndbys hovedsponsor

Landstræner Åge Hareide vandt prisen i 2018, mens Ståle Solbakken har vundet den tre gange tidligere - senest i 2016. 

Vinderen af Årets Træner 2019 afsløres i slutningen af februar.

Læs også:Andreas Skov Olsen og Bologna nedlagde Roma

Læs også:FC København er tæt på at kunne tænde de røde lamper mod Celtic

Læs også:Avis: OB har permanent aftale klar til lejesvend