Video : Tipsbladet
Superliga

Lykkelig ACH-træner: Vi spillede en magisk defensiv kamp

Bo Henriksen er glad for, at han valgte at bruge Bjarke Jacobsen i det centrale forsvar.

Bashkim Kadrii bragte OB foran på en straffesparksscoring i første halvleg, men AC Horsens kom tilbage efter pausen.

Marco Lund lavede først selvmål, og efter 65 minutter fik Bjarke Jacobsen gjort det til 2-1. Herefter formåede hjemmeholdet at forsvare føringen hjem.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AC Horsens tog imod OB

Med til dette var altså målscorer Jacobsen, der noget uvant spillede i det centrale forsvar i fraværet af karantæneramte Alexander Ludwig, og Bo Henriksen var efterfølgende glad for, at han valgte at bruge midtbanespilleren ved siden af Malte Kiilerich.

- Det var en af mine bedste beslutninger i lang tid. Vi spillede en magisk defensiv kamp. Bjarke Jacobsen skabte noget ro, fortæller han til Horsens Folkeblad.

Læs også:OB taber vigtigt skridt i top-6-kampen i Horsens

AC Horsens har nu 21 point på tiendepladsen.

I næste spillerunde møder man nedrykningsrivalerne fra Hobro IK, inden SønderjyskE venter i efterårssæsonens sidste kamp.

Læs også:Bedst og værst: AC Horsens straffede OB på dødbolde

Læs også:Henriksen om keeper-skift: Ingen skjult dagsorden

Læs også:OB-træner om nederlagsstime: Det er altid bekymrende