Video : Tipsbladet
Superliga

Lobjanidzes afløser? Tidligere United-talent håber på gennembrud i Randers

Tidligere torsdag aften solgte Randers klubbens stærke målmager Saba Lobjanidze. Nu håber Tosin Kehinde, at han kan hjælpe holdet med mål og assists.

Randers har solgt klubbens helt store offensive profil Saba Lobjanidze, hvilket efterlader et hul, når det kommer til at skabe og score mål. Det håber Tosin Kehinde, at han kan udfylde i foråret, fortæller han til Randers Amtsavis.

Randers valgte seneste sommer at skærpe konkurrencen om de offensive positioner ved at leje Tosin Kehinde hos C.D. Feirense i Portugal.

Læs også:Ny og hurtig OB-angriber: Det kan også bruges på Superliga-niveau

Ind til nu er det blevet til syv Superliga-kampe i Randers-trøjen for nigerianeren, der håber på spille en del flere i foråret.

-Jeg skal score mål. Saba har båret en stor del af målbyrden på sine skuldre, og den type spiller har man altid brug for på et hold. En af mine kvaliteter er også at sætte medspillerne op med gode afleveringer, men jeg skal kunne gøre en forskel med nogle scoringer, siger Tosin Kehinde til Randers Amtsavis.

Læs også:Gang i svingdøren: Silkeborg sælger endnu en spiller

Det er nogle store sko, som Tosin Kehinde og resten af Randers-holdet skal udfylde efter Saba Lobjanidze, der scorede 32 mål i 91 kampe.

Tosin Kehinde har spillet ungdomsfodbold i Manchester City og Manchester United og er i dag 21 år gammel.

I videoen over artiklen kan du se Saba Lobjanidzes sidste scoring i Randers-trøjen.

Læs også:Lettet Nicolai Jørgensen: Endelig føles det godt igen

Læs også:Håland efter vanvidsdebut: Jeg er afslappet

Læs også:Niels Frederiksen: De unge kan hjælpe os på vejen mod medaljer