Lillebror Sanneh ser frem til FCM-chance: Vil arbejde hårdt på at imponere
Superliga

Lillebror Sanneh ser frem til FCM-chance: Vil arbejde hårdt på at imponere

Bubacarr Sannehs lillebror Muhammed Sanneh skal prøvetræne i FC Midjtylland, og han glæder sig over at få chancen.

De er allerede sikret en Sanneh fra 1. januar 2018, hvor Horsens-profilen Bubacarr Sanneh skifter til FC Midtjylland.

Men inden den fysisk stærke gambier rykker til FCM, kommer en Sanneh til at spille i FC Midtjylland. I to uger i hvert fald.

Som tipsbladet.dk tidligere på tirsdagen kunne fortælle skal Bubacarr Sannehs lillebror Muhammed Sanneh til prøvetræning hos mesterskabsbejlerne, og her skal han forsøge at overbevise om, at han skal have en kontrakt i samme klub som sin bror.

Muhammed Sanneh, der som sin bror er forsvarsspiller, er bare 17 år, og han spiller for Real de Banjul i Gambia, som også var den klub, Bubacarr Sanneh spillede for, inden han skiftede til AC Horsens for tre år siden.

Lillebror Sanneh skal ifølge Real de Banjuls hjemmeside spille med FC Midtjyllands reserver i to uger, som vi altså også kunne fortælle her på siden.

- Jeg ser frem til at komme til FC Midtjylland på prøve, og jeg vil arbejde meget hårdt for at imponere trænerne i klubben, siger Muhammed Sanneh til Real de Banjuls hjemmeside.

- Muhammed er en talentfuld forsvarsspiller, som kommer til at gøre det godt under sit lejeophold hos Midtjylland. Han minder om sin ældste bror Bubacarr, som har skrevet under med "Ulvene".

- Det er en mulighed, han ikke lader gå til spilde, for han er beslutsom og opsat på at være professionel, og vi ønsker ham alt det bedste i Danmark, siger Real de Banjuls præsident William Abraham.

Forsvarsspilleren rejste mod Danmark mandag aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.