Lieder ikke i tvivl: OB er bedre end SønderjyskE
Foto: Getty Images
Superliga

Lieder ikke i tvivl: OB er bedre end SønderjyskE

Mart Lieder ser frem til at skifte til et højere niveau i Superligaen, når skiftet til OB bliver en realitet.

OB har skudt godt gang i transfervinduets første dage - først med salget af forsvarsspilleren Ramon Leeuwin og mandag ved at hente angriber Mart Lieder i SønderjyskE.

Mart Lieders skifte bliver dog som udgangspunkt først en realitet, når kontrakten med SønderjyskE udløber til sommer, men selv om, at han har lovet troskab til SønderjyskE for resten af sæsonen, lægger han ikke skjul på, at han opfatter OB som en større og bedre klub end SønderjyskE.

Læs også:Ingen hjælp til knust Rilwan Hassan: Man skal holde sin sti ren

- Da jeg kom hertil, var det ikke nogen hemmelighed, at jeg ville tage et skridt mere efter det her. Jeg vil stadig forbedre mig. Jeg synes, at Odense - med al respekt for SønderjyskE -er en bedre klub og et bedre hold med en større historie. Det er et godt skridt for mig, siger Mart Lieder til jv.dk.

Hverken hos OB eller SønderjyskE er der indikationer på, at parterne skal til forhandlingsbordet i forhold til at Lieders skifte skal effektueres i det transfervindue, der lukker med månedens udgang.

Læs også:Riddersholm om genforening: Kanstrup har det, vi har brug for

Ikke kun ambitions-mæssigt passer skiftet glimrende for Mart Lieder - det samme gør sig gældende privat. For Lieder bor i forvejen i den fynske hovedstad, hvor kæresten Tess Wester er målmand i Odense Håndbold.

Mart Lieder har i sin halvanden sæson i SønderjyskE scoret 13 mål i 55 Superliga-kampe. SønderjyskE er inden grundspillets sidste seks spillerunder nummer 11 i Superligaen - OB er nummer ni. 

Læs også:Kulturbærer tilbage i SønderjyskE: Jeg er den samme, men med et ekstra lag

Læs også:SønderjyskE afviser omgående Mart Lieder-skifte

Læs også:OB bekræfter: Henter arbejdsom angriber

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020