Selv om de sad i kø på Storebæltsbroen det meste af eftermiddagen onsdag, fik SønderjyskE det med fra turen til Brøndby, som man håbede på. En sejr og dermed videre avancement i Sydbank Pokalen, hvord er torsdag aften trækkes lod til kvartfinalerne.
For hjemmeholdet var det en stor skuffelse ikke at få vundet, efter holdet har været i de seneste tre pokalfinaler, hvoraf man vandt turneringen i sommeren 2018.
Nu skifter fokus så i stedet til dansk fodbolds bedste række, Superligaen, hvor Brøndby aktuelt ligger nummer tre i tabellen efter tre sejre i streg, og det er en placering, man som minimum skal have.
Læs også:43-årig Horsens-legende om comeback: Mine børn synes, det er cool
Brøndby skal nemlig have medaljer, og så er det godt for Niels Frederiksen og klubben, at det så småt lysner på skadesfronten.
Niels Frederiksen kunne efter det skuffende resultat rapportere, at Simon Tibbling nærmer sig en klarmelding.
- Han kan blive aktuel efter landskamppausen, siger Niels Frederiksen til Ekstra Bladet.
Læs også:SønderjyskE-spiller om mareridtsoptakt: Jeg havde ikke spist i otte timer
Lasse Vigen Christensen sad på bænken i pokalopgøret, og han er dermed klar, og så er der også norske Tobias Børkeeiet, som det også lysner for så småt, efter han har siddet ude i mere end en måned med en skade, han fik i aktion for det norske U21-landshold.
Josip Radosevic har Frederiksen og Brøndby dog ikke til rådighed igen før i det nye år, da han skal opereres i skulderen.
Brøndbys næste opgave er en udekamp i Silkeborg. Den kamp spilles mandag. Derefter venter et opgør mod Esbjerg den 10. november, inden der er 14 dages kamppause på grund af landskampe.
Læs også:Luijckx efter pokalsejr: Vi var faktisk lidt trætte, da vi ankom
Læs også:Matchvinderen Lieder: Måske skal vi bare spille mod Brøndby hver gang
Læs også:Skuffet Brøndby-træner: Vi gør ikke chancerne store nok
Læs også:Sønderjyske-træner om pokaloverraskelse: Vi går fuldt fortjent videre
Læs også:Brøndby-chok efter nederlag: Frygter stjerneangriber skadet