Video : Tipsbladet
Superliga

Lettet Riddersholm: Pokalen betyder meget for os i år

Pokalturneringen har stor betydning for SønderjyskE i går, siger Glen Riddersholm efter onsdagens sejr over Hvidovre.

SønderjyskE skulle onsdag aften på besøg hos NordicBet Liga-mandskabet fra Hvidovre i tredje runde af Sydbank Pokalen, og det blev en underholdende affære.

Christian "Greko" Jakobsen og Marco Rojas sørgede for, at gæsterne kunne gå til pausen med en 0-2-føring, og længe lignede det, at de to scoringer skulle være nok for Glen Riddersholms mandskab.

Læs også:Amankwaa-situation er første gang for Riddersholm: Jeg er rigtig ærgerlig

Men Oscar Buch fik reduceret efter 82 minutter, og fire minutter senere sendte Stefan Hansen opgøret i forlænget spilletid.

Her sørgede Johan Absalonsen og Mart Lieder dog for sønderjysk sejr, og det var en lettelse for gæsternes cheftræner, der ønsker at komme langt i årets pokalturnering.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

- Ja, for pokalen betyder meget for os i år. Vi vil gerne nå langt, og vi vil gerne, sammen med vores fans, tage til Parken og se hele det sønderjyske valfarte til Parken, siger Riddersholm til klubbens hjemmeside og uddyber:

- Men for at man kan nå derhen og drømme alt for meget, så skal man jo gøre arbejdet færdigt. Det fik vi gjort i dag, og det var vi selvsagt meget tilfredse med, selvom det var lidt unødvendigt, at vi skulle ud i forlænget spilletid.

Næste opgave for Riddersholm og co. er søndagens hjemmekamp mod Brøndby i 3F Superligaen.

Læs også:Avis: SønderjyskE var tæt på to markante tilgange

Læs også:Vraget SønderjyskE-kant forstår ikke træneren: Han bruger en back på min plads

Læs også:SønderjyskE-spillere møder barndomsklub: Vi kan godt lide at drille Glen