Video : Tipsbladet
Superliga

Lars Olsen afslører lidt af taktikken: Kauko skal være hængende angriber

Esbjergs nye træner ser Joni Kauko få en nøglerolle i denne sæson.

Efter mere end en måned uden en permanent træner kunne sportschef Jimmi Nagel sætte pen på et stykke papir og skrive under på en aftale med tidligere landstræner for Færøerne Lars Olsen.

Dermed ved man, hvem det er, der skal styre EfB i sikkerhed.

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Klubben fra Esbjerg ligger aktuelt næstsidst i Superligaen, og det er ikke en position, man ønsker at være i, for der er tre hold, der rykker ud af Superligaen, og to dårligste gør det efter 32 kampe.

Derfor skal der point på kontoen, og de point håber Lars Olsen kommer ved at spille en opstilling, hvor han har udset Joni Kauko til en nøglerolle.

Læs også:Ny Esbjerg-boss trænede Eriksen: Det er der ingen, der tænker på

- Jeg er jo en 4-4-2-træner, det erkender jeg gerne, men man skal også have spillerne til det. Det måtte jeg også erkende på Færøerne, og min første tanke her er da, at det måske kunne blive 4-4-1-1 med Joni Kauko som en slags hængende angriber, han kunne godt blive en nøglespiller. Men det er noget af det, vi skal arbejde med, siger Lars Olsen til JydskeVestkysten.

Lars Olsen har ikke været træner i Superligaen siden 2010, hvor han var i spidsen for OB.

Olsen og Esbjerg spiller allerede på fredag, når AC Horsens gæster Blue Water Arena.

Læs også:EfB-boss om Olsens år på Færøerne: Hans resultater taler for sig selv

Læs også:Syv skarpe til Superligaen: Quiz med om trænerne i dansk fodbold

Læs også:Lars Olsen: Glæder mig til at være klubtræner igen