Kun Europa spiller landskampe i begyndelsen af september
Foto: Getty Images
Landshold

Kun Europa spiller landskampe i begyndelsen af september

Danmarks kampprogram bevares, mens landene uden for Europa har fået et nyt landskampsvindue.

Det er kun i Europa, at der spilles landskampe i begyndelsen af september.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) meddeler tirsdag på sin hjemmeside, at landskampsvinduet 31. august til 8. september bliver flyttet for alle andre kontinenter end Europa.

Kampene i perioden 14.-22. september uden for Europa på kvindesiden er desuden blevet aflyst.

Læs også:Leder: I en kriseramt Superliga kommer salg før køb

Det skyldes udbruddet af coronavirus mange steder i verden, og tiltaget skal forhindre stor rejseaktivitet blandt spillerne.

I stedet skal herrernes landskampe afvikles i perioden 24. januar-1. februar næste år. Men landene under Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fortsætter altså som planlagt.

Danmark møder 5. september Belgien i Parken i København, og tre dage senere går det løs samme sted mod England. Begge kampe spilles som en del af Nations League.

Læs også:Ståle Solbakken om Åge Hareide: Han kan gøre det perfekt

Kasper Hjulmand overtog tidligere på sommeren jobbet som landstræner efter Åge Hareide, og han får dermed debut mod Belgien.

Nordmanden havde ført Danmark til EM 2020, men slutrunden blev udskudt til sommeren 2021 på grund af coronakrisen.

/ritzau/

Læs også:Tidligere Lyngby-spillere har europæisk succes: Et gigantisk skulderklap til os

Læs også:Lejeaftale tæt på: Ante Erceg nærmer sig exit i Brøndby

Læs også:Officielt: Barcelona fyrer også Abidal