Izunna Uzochukwu har været i OB et års tid, og det er svært at karakterisere nigeraneren som andet end et flop. På intet tidspunkt har Izunna lignet en spiller, der passede ind i OB's system, og det kan tælles på meget få fingre, hvor mange gode præstationer han har leveret i den stribede trøje.
Izunna har også ved flere lejligheder insinueret, at tingene ikke spiller i OB, og han fortsætter ad den kryptiske sti. Midtbanespilleren antyder således kraftigt på sin Instagram, at han ikke lander i Odense igen, når vinterferien er slut.
- Done and dusted! I 2017 rykker jeg med sikkerhed videre (...), skriver Izunna på Instagram.