Esbjerg fB fik knap et ben til jorden, da vestjyderne søndag gæstede OB i grundspillets sidste runde, og det er ikke sådan, man sikrer endnu en sæson i Superligaen, konstaterer Lars Olsen over for jv.dk.
Hjemmeholdet førte 3-0 allerede ved pausen, og selv om gæsterne vandt anden halvleg med et enkelt mål, kom Lars Olsens mandskab aldrig i nærheden af et point.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Den ringe præstation havde Esbjerg-træneren efterfølgende svært ved at forklare.
- Det er jo stort set de samme spillere, der spillede i sidste weekend mod AaB, så det er svært at forklare sådan et sammenbrud. Jeg snakkede pænt højt i pausen og gjorde meget ud af, at vi skulle have vores defensive organisation på plads, og det lykkedes jo meget godt. Det var vigtigt, vi kunne jo have tabt 6-0, hvis det var fortsat som før pausen. Men vi skaber jo ingen ting - for første gang i lang tid skaber vi ingenting.
Læs også:OB sejrede endelig: Omverdenen har snakket mest om det
- Vi kan ikke levere sådan her igen, så har vi ikke en chance for at redde os. Men vi skal også huske på, at alt kan lade sig gøre i fodbold, siger han til mediet.
Heldigvis for Esbjerg smed Silkeborg en føring sent i deres opgør mod SønderjyskE, hvorfor man havner i nedrykningspulje med Randers FC, AC Horsens og Hobro IK.
Læs også:Bedst og værst: Speciel norsk kasse i årets første OB-sejr
Læs også:Klubberne har valgt: Sådan ser Superliga-puljerne ud
Læs også:Optimistisk Kent Nielsen: Vi jagter det umulige