Kontroversielt gult kort til Brøndby-spiller annulleres
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Kontroversielt gult kort til Brøndby-spiller annulleres

Disciplinærinstansen har torsdag valgt at trække Kevin Mensahs gule kort, som han fik i weekendes kamp mod AaB, tilbage.

Brøndbys lynhurtige back Kevin Mensah har fået annulleret et gult kort, som han ragede til sig i søndagens Superligaopgør mod AaB.

Det bekræfter Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen over for 3point.dk.

Brøndby var langt fra tilfredse med, at dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen tildelte AaB et afgørende straffespark i søndagens opgør mellem de to klubber. Forseelsen blev begået af Kevin Mensah, der fik vist et gult kort af kampens dommer.

Læs også:Brøndby-skurk om straffespark: Vi tabte på en fejldom

Efter kampen erkendte Mads-Kristoffer Kristoffersen, at han begik en fejl i situationen og indrømmede, at der ikke skulle have været fløjtet for straffe. Det fik Brøndby til at appellere advarslen tidligere på ugen.

– Vi har valgt at indgive en indsigelse imod advarslen til Kevin. Ud fra den redegørelse vi fik fra dommeren umiddelbart efter kampen, er det vores opfattelse, at advarslen ikke burde være givet, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til 3point.dk.

Nu er afgørelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans altså kommet, og den betyder samtidig, at Kevin Mensah får fjernet de seks strafpoint, som advarslen udløste.

Læs også:BIF-træner om omdiskuteret straffespark: Skulle ikke være dømt

Læs også:Optakt: Brøndby IF - Lyngby BK

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Jung hylder formationsændring: Giver os mere sikkerhed i defensiven