Video : Tipsbladet
Superliga

Konkurrent om Kanstrup-comeback: Håber ikke, jeg får ny grim overraskelse

Kees Luijckx er glad for, at Pierre Kanstrup er vendt tilbage til SønderjyskE, men håber ikke, at det betyder, at han selv skal endnu en tur på bænken.

Alle gode ting er værd at vente på, så selv om sportschef Hans Jørgen Haysen først skænkede SønderjyskE-fansene en forsinket julegave den 27. januar, var der ikke et øje tørt i Haderslev om omegn. For den tidligere anfører Pierre Kanstrup var pludselig tilbage i klubben.

Det var der næppe nogen SønderjyskE-tilhængere, der brokkede sig over, men skiftet kommer til at være noget skidt for mindst én: ham, der mister sin plads på holdet, hvis Kanstrup genvinder sin gamle position i miderforsvaret.

Læs også:Nytårsbombe: SønderjyskE henter tidligere anfører hjem

Det meste af efteråret bestod det midterforsvar af Kees Luijckx og Patrick Banggaard. Førstnævnte indledte ellers sæsonen som reserve, og selv om han glæder sig over at have sin gamle forsvarsmakker tilbage, håber han selvsagt ikke, at det går ud over ham selv.

- Jeg håber ikke, at jeg får endnu en grim overraskelse som i sommer. Det er alt for tidligt at tale om, hvad der kan ske, hvis jeg ikke spiller. Vi står foran et meget vigtigt halvår for klubben. Jeg vil hjælpe klubben med at blive i Superligaen. Det er min førsteprioritet, siger Luijckx til Der Nordschleswiger.

Læs også:SønderjyskE havde ikke råd til Kanstrup: Så trådte trofast sponsor til

Der bliver i det hele taget hård konkurrence i SønderjyskE's centrale forsvar i foråret. Foruden Kanstrup, Banggaard og Luijckx vender anfører Marc Pedersen efter planen tilbage fra sin langvarige skade i løbet af det næste halve år. Derudover kan Stefan Gartenmann både spille centralt og på backen.

Bag dem står også den islandske teenager Ísak Óli Ólafsson, der kom til SønderjyskE i sommer. Han skulle have et stort potentiale, men har kun fået seks Superliga-minutter i denne sæson, så det ville være en overraskelse, hvis cheftræner Glen Riddersholm satser på ham i forårets nedrykningskamp.

Læs også:Kanstrup vender hjem: Er blevet mere mentalt rustet

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Nytårsstatus på Superligaen: Her er årets bedste og dårligste hold