Jürgen Klopp vil ikke være til stede, når Liverpool på Anfield tager imod Shrewsbury Town i FA Cuppen.
Det har den tyske manager udtalt til BBC:
- Vores situation er den følgende. Vi har vidst i nogle uger, nej, faktisk endnu længere, at det ville være sådan her, sagde Klopp.
- I april 2019 fik vi et brev fra Premier League, hvor de bad os om at respektere vinterpausen og ikke arrangere venskabskampe.
Derfor lagde Klopp en plan:
- Jeg sagde til drengene for to uger siden, at vi skulle have en vinterpause, hvilket betyder, at vi ikke er der.
Derefter blev Liverpool-bossen spurgt om sin mening til vinterpausen:
- Vi skal respektere spillernes velfærd. De har brug for en pause. De har brug for en mental pause, en fysisk pause, og det er det, vinterpausen handler om.