Hobro IK og AC Horsens er to af de mindst scorende mandskaber i Superligaen, men mod hinanden kunne de godt få gang i måltavlen. Mandag eftermiddag vandt Hobro 4-2 over de østjyske Superliga-kollegaer i en testkamp.
Peter Sørensens mandskab bragte sig foran efter et lille kvarter, da Pål Alexander Kirkevold bankede et frispark i kassen, og 1-0 var også stillingen ved halvtid. Efter pausen kom der for alvor gang i målfesten.
Læs også:Simon Jakobsen er fortid i SIF: Hobro er det rigtige for mig
Allerede tre minutter inde i anden halvleg blev det 2-0 ved Rasmus Minor, men AC Horsens lod sig ikke slå ud. Kort efter reducerede 15-årige Jeppe Kjær til 1-2, og efter en time udlignede Erhan Masovic til 2-2.
Kort før udligningen havde Hobro IK sendt Emmanuel Sabbi i aktion, og det blev afgørende for kampen. 65 minutter inde i opgøret satte den kommende OB-spiller Pål Alexander Kirkevold i scene til 3-2, og godt et kvarter før tid gjorde Sabbi det selv til 4-2 med et mål direkte på frispark.
Læs også:Officielt: Hobro henter viceanfører i Silkeborg
Hobro IK havde nyerhvervelsen Simon Jakobsen med i truppen til testkampen, men han blev ikke bragt i spil.
Læs også:Avis: OB kan lande 10 millioner for Baskhim Kadrii
Læs også:Kommer Lieder og Sabbi til OB i januar? - Man skal ikke udelukke noget
Læs også:Afgående OB-boss: Vi kan lokke bedre spillere til nu