Det begynder at se bedre og bedre ud for oprykkerne Silkeborg. En god præstation i nederlaget til FC Midtjylland blev fulgt op af sæsonens første sejr i den efterfølgende kamp mod AGF og uafgjort mod Hobro i seneste runde. De gode takter ser Silkeborg-træner Kent Nielsen gerne fortsætter mod Brøndby.
- Sidst vi spillede på JYSK park, leverede vi en godkendt præstation på trods af nederlaget til FC Midtjylland på 1-2, og siden har vi været inde i en god periode. To sejre – over Fredericia i Sydbank Pokalen og AGF i 3F Superligaen – og uafgjort senest i Hobro har været fine resultater, som jeg glæder mig over, især fordi der også har ligget gode præstationer bag, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
Læs også:Brøndby-bomber ser muligheder i Hedlund-samarbejde
- Vi er stadig sårbare i defensiven, men vi arbejder dagligt på at finde den rigtige balance i form af større defensiv styrke uden at det går ud over vores offensive kvaliteter.
Kent Nielsen har som mange andre noteret sig Brøndbys systemskifte til 3-5-2, som har givet tre sejre i tre kampen i 3F Superligaen. Men selvom det bliver en svær opgave mod de blå-gule, ser Silkeborg-træneren alligevel muligheder for et godt resultat.
Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvad kan Brøndby uden Kamil Wilczek?
- Mandag står vi overfor Brøndby, og det siger sig selv, at det er en svær modstander. Efter deres systemskifte har de vundet tre kampe i træk og scoret 11 mål. På trods af det, ser vi muligheder i kampen, og optimismen henter vi i vores niveau i de seneste kampe. Jeg er sikker på det bliver en meget livlig og intens kamp, afslutter Kent Nielsen.
Kampen mellem Silkeborg og Brøndby spilles kl. 19:00 mandag aften.
Læs også:Optakt: Silkeborg IF - Brøndby IF
Læs også:Skandinaviske spillere er enige: Kunstgræsbaner forårsager flere skader
Læs også:Priske inden AaB-brag: Vi tager til Aalborg for at dominere