2006/2007-sæsonen bød på en historisk tæt afslutning i den hollandske Æresdivsion, hvor AFC Ajax, PSV Eindhoven og AZ Alkmaar helt til sidste spillerunde havde chancen for at vinde mesterskabet.
Dengang var den nuværende Silkeborg IF-spiller Kees Luijckx udlejet fra AZ Alkmaar til Excelsior, og i sidste spillerunde skulle Luijckx og holdkammeraterne op imod netop AZ Alkmaar.
Det var en kamp, Excelsior meget gerne måtte vinde set med Ajax- og PSV-briller, og førstnævnte satte sågar en lille gevinst på højtkant for det undertippede hjemmehold.
Læs også:Overvejer dåselyd til tilskuerløse Superliga-kampe
Det fortæller Silkeborg-spilleren til AZ Fanpage, skriver Voetbalprimeur.
- Andwelé Slory, vores højre kant, havde de samme agenter som John Heitinga. Og der skete noget der. Slory kom ind i omklædningsrummet og fortalte, at hvis vi vandt, ville vi modtage en præmie fra Ajax-spillerne. 9.000 euro (cirka 67.500 kroner) brutto, Vores spillere var imod dette. Personligt tog jeg det ikke så alvorligt, fordi jeg selv var AZ-spiller. Jeg troede aldrig, vi ville vinde over AZ, fortæller Kees Luijckx.
Det gjorde Excelsior ikke desto mindre.
Læs også:Silkeborg-profil med udløb: Kan ikke se mig selv spille i 1. division
Den undertippede Rotterdam-klub vandt overraskende 3-2 over AZ Alkmaar takket være en scoring i overtiden af Johan Voskamp. AFC Ajax besejrede selv Willem II 2-0, men PSV Eindhoven vandt 5-1 over Vitesse og kunne dermed lade sig krone som hollandske mestre takket være en bedre målscore på ét mål.
Ifølge Kees Luijckx så Excelsior-spillerne aldrig så meget som en krone fra Ajax.
- Det var ikke alle Ajax-spillere, der var klar over, at de skulle aflevere deres kamppræmie til Excelsior, lyder det fra forsvarsspilleren.
Læs også:Åbner op om SønderjyskE-exit: Kunne skrive en hel bog om mig og Glen
Læs også:Silkeborg-spiller med kontraktudløb: Holland er bestemt en mulighed
Læs også:AaB-stopper blev skadet i første fællestræning