At Lucas Andersen er stjernen i AaB ved alle efterhånden. Det 25-årige offensive es har i denne sæson leveret ni scoringer og otte assists og har i det hele taget været den bærende kraft i mange af AaB's sejre.
Som 14-årig var han til prøvetræning i Liverpool, og som 16-årig fik han i foråret 2011 debut for AaB i Superligaen. I sommeren 2012 blev han solgt til Ajax, men det endelige gennembrud uden for landets grænser blev ikke rigtigt indfriet.
Læs også:AGF-profil: Man må tænke ud over egen næsetip
I 2018 vendte han snuden hjem til AaB, men drømmen om at slå igennem i en større liga og klub lever fortsat i bedste velgående hos Lucas Andersen, der senest er blevet meldt varm hos tyrkiske Besiktas.
- Der er en lidt kortere årrække til at opnå det i, men et godt eksempel er ensom Braithwaite, der præsterer rigtig godt i Leganes, og pludselig åbner døren sig til Barcelona.
- Jeg går stadig efter det ultimative mål, som er at spille for en topklub i Europa. Og så kan vi tales ved om 10 år for at se, om jeg så har opnået det eller ej. Men indtil da så drømmer jeg om det, og jeg arbejdet benhårdt efter at opnår det, siger Lucas Andersen til Dplay-programmet "Mit øjeblik."
Læs også:Superliga: FC Midtjylland og FC København overhalet på erfaring
Lucas Andersen og AaB klemte sig lige præcis ind i top 6 med tre sejre i forårets fire kampe, inden Superligaen blev suspenderet.
Læs også:AaB-træner med inspiration: Kigger på trends fra Europa
Læs også:Hvem har brugt flest udlændinge i Superligaen - her er opgørelsen
Læs også:AGF hjemsender spillertrup og trænerstab