Jonathan Amon har nogle forcer i sit spil, der gør ham til én af de mest seværdige spillere i Superligaen, men det er efterhånden ikke ret meget, man ser til amerikaneren i FC Nordsjælland.
Således heller ikke i fredagens lokalopgør mod Lyngby Boldklub.
Torsdag har cheftræner Flemming Pedersen udtaget sin trup til kampen, og her glimrer Jonathan Amon igen ved sit fravær. Den 20-årige kantspiller, der blot har spillet 41 minutter i denne sæson, var heller ikke med i seneste opgør mod AGF.
For et par uger siden forklarede Flemming Pedersen over for tipsbladet.dk Amons massive fravær på følgende måde:
- Udfordringen er at monitorere ham fysisk. Han er lidt atypisk i forhold til mange andre hurtige spillere, fordi ingen er så eksplosive som ham. Så de gange, hvor han har været væk fra vores system og været med landsholdet, er han kommet tilbage med nogle små ting (skader, red.), og det gjorde han også her i opstarten, hvor han havde været med USA. For os handler det om at bygge ham op. Vi lod ham spille 45 minutter på vores træningslejr mod Utrechts U21-hold, men han kunne mærke lidt, så vi valgte at trække ham. Jeg kan dog sige, at han er tilbage i fuld træning nu.
Her er FCN's trup mod Lyngby:
Nicolai Larsen
Peter Vindahl Jensen
Mads Døhr Thychosen
Ulrik Yttergård Jenssen
Kian Hansen
Jacob Christensen
Mikkel Rygaard
Magnus Kofod Andersen
Mohammed Kudus
Godsway Donyoh
Mathias Rasmussen
Oliver Villadsen
Mikkel Damsgaard
Abdul Mumin
Martin Frese
Isaac Atanga
Ibrahim Sadiq
Clinton Antwi
Abu Francis.