Video : Tipsbladet
Superliga

Jebali sikrer OB sikker sejr i første træningskamp

OB vandt årets første træningskamp, da fynboerne på hjemmebane besejrede 2. divisionsklubben Middelfart med 3-0.

Med to scoringer spillede Issam Jebali en nøglerolle i OBs sejr på 3-0 over Middelfart i årets første træningskamp.

Efter en målløs første halvleg åbnede Sander Svendsen ballet med scoringen til 1-0 i det 62. minut.

Læs også:Kasper Larsen: Specielt at være tilbage i OB

OB dominerede kampen i anden halvleg, og det resulterede i, at marrokanske Issam Jebali sendte hjemmeholdet på 2-0 i det 69. minut.

Det skulle vise sig at blive værre for Middelfart, der til dagligt gør sig gældende i den danske 2. division.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Ti minutter før tid lukkede Jebali kampen med sin scoring til 3-0, efter marrokaneren var blevet sendt i dybden af forsvarsspiller Oliver Lund.

Næste træningskamp for OB er onsdag i næste uge, hvor fynboerne tager imod svenske Helsingborg på hjemmebane.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Avis: OB kan tjene næsten to millioner på Eriksen-salg

Læs også:Internationale modstandere til OB i opstarten