Video : Tipsbladet
Superliga

Jan Bech: Vi kunne have valgt et stort internationalt trænernavn

Jan Bech Andersen fortæller, at der var flere kandidater til jobbet som Brøndby-træner, men at valget er faldet på en person, der forstår klubbens DNA.

Valget faldt på Niels Frederiksen, men der var muligheder nok for Brøndby, der også havde store internationale trænernavne på blokken.

Sådan forklarer klubbens bestyrelsesformand og hovedaktioner, Jan Bech Andersen, som dog gør det ganske klart, at det har været vigtigt for Brøndby at låne sig op af klubben strategi 6.4.

- Vi har således haft fokus på kandidaternes evne til at forstå og villighed til at respektere Brøndbys unikke DNA, hvor mod, ydmyghed og hårdt arbejde er centralt. Vi har ligeledes haft fokus på evnen til at udvikle unge spillere og evnen til at spille den type fodbold, som vi ønsker at spille.

- Ebbe og jeg har i processen naturligvis brugt vores netværk og afsondret markedet for mulige træneremner, ligesom der er cheftrænere, som har henvendt sig til os med stor interesse i rollen. Hvis vi havde ment, at det var det rigtige at gøre, så kunne vi have valgt et stort internationalt trænernavn til rollen, men vi har hele tiden lænet os op ad strategi 6.4 og brugt den som vores rettesnor, fortæller Jan Bech Andersen til Brøndbys hjemmeside.

Niels Frederiksen har underskrevet en toårig kontrakt med Brøndby.