Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Ivan er EfB'er, men sønnen spiller i Silkeborg: Det er ambivalent for mig
Når spillerne fra Esbjerg fB i aften og på søndag løber på banen mod Silkeborg IF, er det til de to vigtigste kampe i mindst et år. Måske endnu længere. For økonomien hænger i laser, og hvis den oprykning, som klubben har satset på, glipper, kan det komme til at koste dyrt.
Men selv om klubbens fremtid i den grad er på spil, og selv om Ivan Sæthre har sæsonkort og har været EfB'er i årtier, får han svært ved at heppe på sit eget hold. For hans søn, Mikkel Vendelbo, er midtbanespiller for Silkeborg.
Det sætter Sæthre i et dilemma, men hvad tror hans søn egentlig? Regner Mikkel Vendelbo med faderlig opbakning i de to forestående kampe?
- Jeg tror, han dybest set holder med mig. Det håber jeg, siger Silkeborg-spilleren med et grin.
Det er da heller ikke helt skævt set, selv om det ikke huer Ivan Sæthre at gå mod sin klub.
- Det er lidt ambivalent for mig. Alle mine venner har også spurgt, hvordan jeg tager det. På den ene side vil jeg gerne have, at Esbjerg kommer op i Superligaen. Jeg har haft mange gode stunder på Gl. Vardevej og vil gerne kunne se Superliga-fodbold i Esbjerg igen, indleder faderen.
- På den anden side ønsker jeg jo børnene det bedste, og at Mikkel kan spille Superliga-fodbold. Så hvis jeg skal mærke helt efter, tror jeg nok, jeg holder med Silkeborg, siger han.
Ivan Sæthre har haft sæsonkort i årevis og har sågar selv spillet i klubben. Dengang var det lidt sjovere at være EfB'er, for det var i tiden med danmarksmesterskabet i 1979, og hvor landsholdsspillere som Jens Jørn Bertelsen og John Lauridsen huserede på midtbanen.
Desværre var Ivan Sæthre også midtbanespiller, så det blev aldrig til debut på førsteholdet.
- Jeg spillede en del år på danmarksserieholdet, men jeg spillede samme plads som Bertelsen, Lauridsen og Jørn Bach (356, 325 og 173 kampe for klubben, red.), så det var svært at komme på midtbanen dengang. Men jeg trænede sammen med dem hver gang, og vi havde Rudi Strittich som træner (fire mesterskaber, red.), så det var en stor tid, fortæller Sæthre.
Mikkel Vendelbo er altså fulgt i sin fars fodspor, både i EfB, hvor han var i over ti år, og som midtbanespiller, og han har efter eget udsagn den samme løbevillighed, men en bedre teknik.
- Men det tror jeg ikke, han vil give mig ret i, siger Silkeborg-spilleren.
Igen har han ret.
- Det skal man nok lade andre om at bestemme, men jeg synes, jeg havde en bedre teknik end Mikkel. Jeg var nok ikke så hurtig. Men en bedre teknik, det vil jeg mene. Jeg spillede meget på knoldede baner som ung, så vi blev automatisk gode teknikere dengang, ræsonnerer Superliga-faderen, der gerne har givet sønnike et par velmente ord med på vejen i årenes løb.
- Hvis jeg skal høre det råt for usødet, så ringer til ham, siger Mikkel Vendelbo.
- Jeg kan huske en situation efter pokalkampen i Randers, hvor jeg spillede venstre back, hvilket jeg ikke havde spillet i lang tid. "Skal du spille for Randers næste sæson?" spurgte han. Næ, hvorfor? "Fordi du ramte en blå mand hver gang."
- Hvis man vil høre den ærlige mening, ringer man til min far. Hvis man vil høre den gode vinkel, ringer man til min mor.
Både kampen i Silkeborg i aften og returen i Esbjerg bliver med far Ivan på lægterne, men én ting er, hvad en forælder håber. Noget andet er, hvad han forventer.
- Jeg tror, Silkeborg vinder på tempoet. De er vant til at spille Superliga, og det er ikke det samme tempo herude i 1. division, siger han.
