AaB er den seneste Superliga-klub, der gør brug af muligheden for lønkompensation. Fodboldklubben fra Aalborg har hjemsendt sine spillere, men det er fortsat ikke udelukket, at de også skal gå ned i løn. Det skriver Nordjyske.
I første omgang er det dog ikke planen, da AaB håber på, at pausen ikke varer mange måneder, og så kan man klare sig med hjælp fra treparsordningen. Trækker det ud, vil man se på det igen.
Læs også:AaB's nye sportschef har sat jagten ind på en ny angriber
- En lønreduktion har ikke været et tema her i første omgang. Men vi har haft en snak med spillertruppen, som alle er enige om, at de vil bidrage på det område, hvis klubben finder det nødvendigt. Det sætter vi selvfølgelig stor pris på, og det viser noget om den fællesskabsånd, vi har i AaB, siger administrerende direktør Thomas Bælum til Nordjyske.
Efterhånden er det en del klubber i Danmarks bedste række, der er blevet hjemsendt. Udover AaB har Randers, Horsens, SønderjyskE, Esbjerg, OB, FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub hjemsendt spillerne. Hobro har også haft spillerne sendt hjem, men de er siden kaldt tilbage på arbejde.
Læs også:AaB-profil rygtes til Tyrkiet: Han er en fantastisk spiller
AaB ligger på en sjetteplads i Superligaen.
Læs også:Silkeborg træner igen: Det kan godt være, det bliver kedeligt
Læs også:Ny AaB-boss: Jeg havde ikke forestillet mig den her situation
Læs også:AaB sender spillertruppen hjem på ubestemt tid
Læs også:Dansk sportsøkonom: Transfermarkedet kan tørre ud i et eller to år