Superliga-kampen i Århus mellem AGF og Randers FC skulle spilles klokken 16.00 søndag, men det kommer ikke til at ske. Kampen er blevet udskudt som følge af vand på banen.
Søndagens uvejr får dog ikke konsekvenser for Superliga-opgøret mellem Silkeborg IF og AaB på JYSK Park i Silkeborg. Den kamp spilles, understreger Silkeborgs groundsman, Henrik Jørgensen, i en video, som klubben har lagt på Twitter.
- Ja, det kan vi sagtens. Der er ingen problemer. Det regner meget, og det blæser. Det er nok vinden, der kommer til at drille spillerne mest, men vi har ingen problemer med vand på banen, siger Henrik Jørgensen og tilføjer:
- Vi spiller, men jeg behøver nok ikke at vande i dag.
Der er kampstart i Silkeborg klokken 14.00.
Flere har spurgt, om vi spiller i dag. Det gør vi! Groundsman Henrik Jørgensen fortæller om banens tilstand her. Der er kickoff kl. 14.00 mod @aabsportdk på JYSK park. #sldk pic.twitter.com/8TPMUhAuk2
— Silkeborg IF (@SilkeborgIF) February 16, 2020
Læs også:Optakt: Silkeborg IF - AaB
Læs også:AGF-direktør om aflysning: Enormt ærgerligt
Læs også:Sump i Aarhus: Kampen mellem AGF og Randers udsat