Hvilsom om matchfixingsag: Har tænkt på det, mens jeg har spillet
SønderjyskE er i denne uge blevet frikendt for matchfixing i den sidste grundspilskamp mod FC Midtjylland, hvor Mads Hvilsom efterfølgende kom i fokus, da han udvekslede en besked med Jesper Bøge fra Hobro.
Det betød, at angriberen i særlig grad blev inddraget i matchfixing-sagen, og samtidig begyndte han at få mere spilletid i SønderjyskE.
Søndag eftermiddag var han med i begge SønderjyskEs mål i sejren mod OB, og efterfølgende løftede han sløret for, hvad tankerne har været fyldt med i de seneste uger.
- Altså jeg har haft kampe herude, hvor jeg har tænkt på den sag, mens jeg spillede. Det er forfærdeligt. Men i dag kunne vi tænke på det, det egentligt handler om. Det har været dejligt de seneste par dage, at man ved, at der ikke sidder nogle og vurderer, om man ikke må spille fodbold eller et eller andet. Det har helt klart været en befrielse, sagde han til Jydske Vestkysten.
SønderjyskE-spillerne er blandt andet blev afhørt af politiet, og der har været historier om, at spillerne har været chokerede over de hårde metoder, der er blevet anvendt i forløbet.
I resten af sæsonen kan de dog koncentrere sig udelukkende om at spille fodbold, og her har de en plads i Europa League at spille for.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.