AC Horsens spiller to kampe i denne uge, og selv om trænere altid siger, at alle kampe er vigtige, er det nemt nok at udpege den vigtigste af de to: Superliga-opgøret mod SIlkeborg IF på lørdag.
Det kommer onsdagens pokalkamp mod Fremad Amager til at lide en anelse under. Manager Bo Henriksen sparer således Michael Lumb, der ikke har det godt med kunstgræs, og Peter Nymann, hvis aldrende ben ikke kan klare tre kampe på otte dage.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 15. runde
- Vi vil gerne vinde, men jeg sparer også nogle spillere. Vi kan godt løse opgaven med dem, vi har til rådighed, siger Henriksen til Horsens Folkeblad.
Manageren må desuden se bort fra Nicolai Brock-Madsen, der udgik i begyndelsen af fredagens kamp mod Esbjerg fB med en skade, og anfører Hallur Hansson, der har siddet ude de seneste uger.
Også Brock-Madsens angrebsmakker, Jannik Pohl, udgik mod EfB, men han er blevet så klar, at er udtaget til kamptruppen. Han er holdets eneste kampklare angriber.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Dermed ser hele truppen ud som følger.
1. Matej Delač
4. Malte Kiilerich
6. Ayo Simon Okosun
7. Peter Therkildsen
8. Bjarke Jacobsen
9. Jacob Dyrborg Linnet
12. Rune Frantsen
14. Sebastian Avanzini
15. Erhan Mašović
18. Louka Prip
19. Jonas Thorsen
20. Mikkel Mena Qvist
22. Michael Lansing
23. David Kruse
25. Frederik Jørgensen
28. Jacob Kongsmark
32. Matthias Præst
33. Alexander Ludwig
79. Jannik Pohl
Læs også:Esbjerg sparer forsvarsprofil mod AB
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Læs også:EfB-træner før pokalkamp: Turneringen har høj prioritet for os