Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens skal have en ny angriber: Der er ikke mange penge at gøre godt med

Bo Henriksen skal helt sikkert have en ny angriber til januar, men han har det problem, at klubben ikke har ret mange penge at hente en for.

Tirsdag solgte AC Horsens Kasper Junker til Bodø/Glimt i Norge, og når 2019 bliver til '20, løber Jannik Pohls lejeaftale ud. Læg dertil, at AC Horsens i forvejen ofte må bruge midtbanespillere i angrebet, og at holdet er det mindst scorende i Superligaen, og facit bliver klart: Bo Henriksen skal have en ny angriber.

Så meget slår Horsens-manageren da også fast. Hans problem er bare, at han ikke kan betale ret mange penge for at lokke den rette mand til klubben. Derfor skal forventningsfulde fans måske skrue en anelse ned.

- Man skal ikke forvente vanvittige ting fra os. Vores budget for foråret er en smule mindre, så der er ikke mange penge at gøre godt med, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Læs også:AC Horsens: Er interesseret i Pohl på fair vilkår

En løsning kunne være at forlænge lejeaftalen med Jannik Pohl eller gøre kontrakten permanent. Bo Henriksen sagde i går til tipsbladet.dk, at det stadig var i spil, men at de også afhang af, hvad der skete med Kasper Junker.

Ham solgte Horsens så senerer på dagen, så nu er den forhindring i hvert fald af vejen. Men det giver nu ikke sig selv, at Pohl fortsætter i gult af den grund.

- Desuden er der også FC Groningen, og så skal vi have med, at Jannik har været meget skadet. Vi må se, hvad det ender med. Jannik er en meget behagelig fyr at være sammen med, og jeg kan sagtens forestille mig, at han ville have godt af at spille kontinuerligt i AC Horsens, sagde Henriksen.

Læs også:Bo Henriksen bliver i Horsens: Svensker ansat som færøsk landstræner

- Umiddelbart synes jeg jo ikke, at FC Groningen har verdens bedste sag. Det er jo ikke, fordi Jannik ligefrem har scoret mål på samlebånd, mens han har været hos os. Vi kan godt være interesseret i at beholde Jannik, men det skal være under nogle fair vilkår, og der er nogle parter, der skal nå til enighed.

Pohl har spillet ti kampe og endnu ikke scoret for AC Horsens. Han sagde til tipsbladet.dk i november, at han ikke havde lyst til at vende tilbage til Groningen.

Læs også:Avis: Kasper Junker slår transferrekord i ny klub

Læs også:18. December: 43 år og bekymret for at stå under bruseren med de unge

Læs også:Officielt: AC Horsens sælger rekordindkøbet Kasper Junker