Frans Dhia Putros har været skadet i det meste af 2019, men nu er forsvarsspilleren for alvor på vej tilbage i fuld vigør, og han har fået spilletid for Hobro IK i de seneste seks Superliga-kampe.
Tidspunktet er på mange måder særdeles velvalgt af den irakiske landsholdsspiller.
Læs også:Peter Sørensen ryster på hovedet på FCK's vegne: Det er under al kritik
Om halvanden måned udløber hans kontrakt med himmerlændingene, og dermed spiller 26-årige Frans Dhia Putros for sin egen fremtid i disse uger. Forsvarsspilleren kom til Hobro i januar 2018, og det kan også meget vel være her, fremtiden ligger.
- Frans er en dygtig spiller, som kan spille mange forskellige positioner, og det i sig selv er en egenskab, som er rigtig meget værd. Så må vi se, om vi kan blive enige om en forlængelse. Det er ikke altid så nemt, siger Hobro-træner Peter Sørensen til tipsbladet.dk.
Læs også:Hobro-anfører snart klar igen: Som at gå mellem to forskellige verdener
Det lyder, som om du gerne vil have, at kontrakten bliver forlænget?
- Jeg vil gerne have spillere, der er gode nok til at spille i Superligaen, og det mener jeg bestemt, at Frans er, konstaterer Hobro-bossen.
Frans Dhia Putros har en fortid i AGF, Silkeborg IF og FC Fredericia.
Læs også:Hobro-spiller tæt på udløb: Vi ser hinanden lidt an
Læs også:Hobro-spiller om trist 2019: Uheld på uheld og en smule dumhed
Læs også:Norsk klub bruger Brøndby-millioner på kunstgræs