Hobro IK hentede forsvarsspilleren Simon Jakobsen i vinterens transfervindue, og han er hurtigt faldet til i klubben, forklarer cheftræner Peter Sørensen til Nordjyske.
Peter Sørensens foretrukne duo i efteråret var ellers Rasmus Minor Petersen og svenske Anel Ahmedhodzic, men sidstnævnte er nu væk.
Ahmedhodzic var nemlig blot lejet i Malmö FF, og den svenske storklub kaldte ham tilbage i januar efter hans stærke præstationer i Superligaen i efteråret. Derudover sagde Hobro IK også farvel til forsvarsspilleren Frans Dhia Putros, da han forlod klubben på en fri transfer ved årsskiftet.
Læs også:Cappis: Min tid i Hobro har været som et raketskib
Til at forstærke forsvaret hentede Peter Sørensen og kompagni i stedet Simon Jakobsen fra Silkeborg IF i transfervinduets sidste dage. Og forsvarskonstellationen med Jakobsen og Rasmus Minor Petersen har set godt ud i nordjydernes sidste testkampe, forklarer cheftræneren.
Læs også:Tre Superliga-scoringer blandt kandidaterne: Stem på Årets Mål her
- Vi fik Simon sent ind, og selvom han ved, hvad han skal gøre, skal vi også sætte det sammen til en enhed. Han skulle selv falde til rette, og så skulle ham og Minor finde hinanden. Kæden skulle sættes ved dem, og der skulle være sammenhæng til midtbanen. Det var der ikke mod Strømsgodset. Det så godt ud mod Fredericia, og mod Skive kan man ikke se, at det er en ny relation, siger Peter Sørensen til Nordjyske.
I de to sidste træningskampe – mod henholdsvis FC Fredericia og Skive IK – indkasserede Hobro IK ikke et mål, og Simon Jakobsen formåede sågar at komme på måltavlen én gang.
Hobro IK indleder forårssæsonen i Superligaen mod SønderjyskE søndag klokken 12.00.
Læs også:Optakt: SønderjyskE - Hobro IK
Læs også:Blog: 10 ting jeg glæder mig til i Superliga-foråret